På vej til at sprænge hitlisten i Vestindien!

Polcalypso & Jamesie - live in Denmark 2000
"SE ACABO"
Copenhagen Calypso Records CD 2000-1

NY CD UDE NU!

Calypsokongen "Jamesie" fra de tidligere Dansk-Vestindiske øer er sammen med The Original Danish Polcalypso Orchestra aktuel igen med ny Live-CD fra Jamesies besøg i Danmark i september 2000.
Allerede nu er den gået ombord i hitlisterne i Vestindien, hvor den bliver spået en stor fremtid af den kendte radiovært Addie Ottley fra radiostationen WSTA på St.Thomas.

The Original Danish Polcalypso Orchestra og Jamesie mødtes første gang i 1995 under orkesterets anden turne i de tidligere Dansk-Vestindiske øer. Jamesie havde været en af orkesterets største inspirationskilder siden starten, og det var stort endeligt at møde den mand, der havde betydet så meget for polcalypsomusikken.
Det er blevet til et langt, inspirerende samarbejde, der første gang udmøntede sig i Jamesies besøg i Danmark i august 1995, hvorfra den første Live CD udkom i starten af 1997.
Den førte til, at orkesteret i 1999 atter var på turne i de tidligere Dansk-Vestindiske øer, hvor Jamesie var med på samtlige 14 koncerter - på 12 dage…
I år opstod, takket være Projekt 2000, muligheden for at få Jamesie til Danmark igen, og i september var Danmarksturneen en realitet. Fra den sidste koncert i turneen - på Viften i Rødovre - stammer de optagelser, der nu ligger på Cd'en:
"SE ACABO"- live in Denmark 2000

Yderligere info:
Copenhagen Calypso Records , Baggesensgade 32, 2.th DK-2200 København N.
tlf. (+45) 35 35 56 95

Copenhagen Calypso Records CD 2000-1/ Distribution i Danmark : Ambia Music CD 3519-2